Kig bare forbi hvis du har lyst til at se, om tennis er noget for dig.
Har du brug for ro omkring dig – lav en aftale hvor du er alene med træneren.

Kort om Sommersæson, Tennis 2025
Juniorerne (fra 8 år) spiller udendørs på vores grusbaner og asfaltbaner.
Der er træning mandag og fredag kl. 17.00 – 18.00.
Kort om Vintersæson, Tennis
Juniorerne spiller indendørs i Struer Energipark i Hal 1.
Fredag kl. 17 til 18. Oktober til april. Der spilles med skumbolde og røde bolde.
Generelt:
Træningen henvender sig til nybegyndere, mindre øvede og øvede.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at starte til tennis.
Trænerteamet sørger for niveaudelt træning (bane, bold, ketcher og øvelser
tilpasses alder og niveau). Regler og forskellige tennisslag læres efterhånden.
Fokus er at alle får den bedste spilleoplevelse.
Træningen er bygget op så vi kommer omkring både opvarmning, træning
af slag og serv, kampe, taktik og teknik. Der er også plads til hyggespil og sjove boldlege.
Vi har låneketcher og bolde klar. Forældre til de yngste juniorer (8 – 10) forventes
at deltage.
Vil du gerne starte til tennis?
Skriv en mail til formand@struertennisklub.dk så finder vi tidpunkt og dato for introduktion.
Eller kig forbi i Hal 1 (vinter) eller på vores anlæg (sommer).
Husk: som ny kan du spille med 2 gange inden indmeldelse.
Ved spørgsmål og information omkring juniortræning kontakt bestyrelsen.
Fællesspisning og hygge for juniorer
I løbet af sommersæsonen arrangerer vi sædvanligvis fællesspisning
et par gange efter fredagstræningen for juniorspillerne samt forældre og søskende.
Vi afholder nytårshygge i januar eller februar med fællesspisning i Energi Parken og
mulighed for at hele familien kan spille tennis i Hal 1 før og efter spisningen.
Gæstespil – udendørs grusbaner:
Medlem som spiller med gæst eller turister i Struer og omegn.
Som medlem af Struer Tennisklub er du velkommen til at spille med en gæst.
Det koster 50,- pr. time for gæsten.
Turist / ikke-medlem: Det er muligt at spille tennis hvis du gæster Struer og omegn,
eller kunne tænke dig at prøve at spille tennis.
Lejen for en bane er 200,- pr. time. Kontakt bestyrelsen.